Udlejning af kursuslokaler på Blushøjgård
Blushøjgård udlejer lokaler til kurser med eller uden overnatning. Lokalerne kan tilpasses små hold på f.eks. 6 personer eller store hold på f.eks. 60 personer og alt derimellem. I de varmere måneder kan der findes kreative løsninger, så vi kan rumme endnu større forsamlinger. Kontakt os for en snak om mulighederne og et tilbud.
Blushøjgårds kursusafdeling har følgende faciliteter
I stueetagen i hovedbygningen ligger vores hovedkøkken og spisestue der vender mod gårdspladsen. Spisestuen kan også bruges til undervisningslokale. I den sydvendte længe ligger “Cafeen” – samlingsrum med køkken. I sydvest-vendte længe – med udsigt over havet – ligger Blushøjgård-salen, med tilhørende køkken.
Blushøjgård Salen
Blushøjgård Salen er på 90 m2 hyggelig med skråvægge og synlige hanebjælker – og virker samtidig meget rummelig. I salens gavl mod syd, er der et stort glasparti der vender mod Kattegat og udsigtspunktet Peter Dolmens høj. Salen er velegnet til 15-60 personer. Den kan benyttes til kurser, workshops, foredrag mm, hvor der kan stilles borde og stole op til 60 personer. Salen kan også benyttes uden møblering til for eksempel yoga.
‘Caféen’ – samlingsrum med køkken
I ’Caféen’ kan der sidde 25 personer til kursus eller spisning og der er et køkken i åben forbindelse. Lokalet er med sine 40m2 intimt og ligger hyggeligt ud til gårdspladsen. ‘Cafeen’ kan bookes særskilt eller sammen med lejligheder.
Undervisningslokale/Spisestuen
En hyggelig stue på 20 m2. Det er muligt at anvende stuen som kursuslokale ved kurser op til 20-22 deltagere. Borde kan stilles som to langborde eller flere mindre borde efter behov. Stuen kan også bruges som spisestue. Her kan sidde op til 20-22 personer til spisning i ’hjemlige omgivelser’. Ved større kurser henviser vi til ‘Caféen’ op til 25 deltagere og Blushøjgård Salen op til ca. 60 deltagere. Begge steder kan benyttes til både undervisning og spisning.
Hovedkøkkenet
Ca 20 m2 stort, rummeligt og velfungerende, med to køleskabe og indbygningsovn. Hvis der er rigtig mange mennesker kan køkkenet i ‘Caféen’ og køkkenet ved Blushøjgård Salen også tages i brug.
Lån af øvrige faciliteter
Der er mulighed for lån af projekter, whiteboard og flipover. Der er Wifi til fri afbenyttelse i alle lokaler.
Toiletter
Kursusafdelingen i ‘Hovedhuset’ har tre toiletter. I forbindelse med Blushøjgård Salen er der også tre toiletter.
Kurser med overnatning
Der er rig mulighed for overnatning i de 12 hyggelige ferie-/kursistlejligheder, hvor de fleste kan rumme op til 6 personer. Se nærmere beskrivelse af lejlighederne under menupunktet ’Ferielejligheder’.