Åbne Dage i den nye permahave på Blushøjgård

havedage 2

Har du lyst til at få jord under neglene og være med i opbygningen af Blushøjgårds permahave – og måske blive inspireret til din egen perma-køkkenhave? Så kom og vær med til vores åbne dage i opbygningen og udviklingen af permahaven på Blushøjgård! Her får du mulighed for at deltage i forskellige haveaktiviteter såsom udplantning, gødning, opbygning af plantestativer, lugning, høstning, og meget mere – alt afhængigt af køkkenhavens aktuelle behov.

Det er en fantastisk mulighed for at lære om permakultur under opbygning og møde andre haveentusiaster i smukke omgivelser. Det er gratis at være med, og alle er hjerteligt velkomne. Vi sørger for kaffe og te til alle, så du kan få en hyggelig pause undervejs

Vi mødes løbende hen over sommeren, alt efter hvad vi aftaler. Ring til Olivia på tlf: 5274 8584 og hør nærmere.

Vi glæder os til at se dig og dele nogle dejlige dage i haven!